Pas
Dit pas skal være gyldigt til og med hjemrejsen når du rejser inden for EU.
Rejser du uden for EU, skal du være opmærksom på at dit pas i flere lande skal være gyldigt 6 måneder efter hjemkomstdato.
Det er dit eget ansvar at tjekke pas og visum regler. Vi anbefaler derfor at du altid holder dig opdateret på reglerne for din destinaton inden afrejse.
På Udenrigsministeriets hjemmeside kan du læse reglerne for pas til andre lande end EU.
Pas til børn
Alle børn skal have deres eget pas.
Du kan få lavet et pas til dit barn på borgerservicecenteret i din kommune. Dit barn skal med, når du bestiller passet.
Er det første gang, at dit barn får lavet pas, skal du medbringe dåbs- navne- eller fødselsattest. Der gælder de samme regler for pasfotos for voksne og børn.
Læs mere om pas til børn hos borger.dk.
Nogen lande kræver visum ved indrejse.
I mange lande kan du købe turistvisum ved ankomst i destinationslufthavnen.
Skov Rejser tager ikke forbehold for visum- og pasændringer.
Se nedenfor for de mest populære destinationer.
Visum til Egypten
Rejser du til Egypten skal dit pas være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst. Derudover skal du have et turistvisum ved ankomst. Prisen på turistvisum bestemmes af de Egyptiske Lufthavne.
Der kan betales i egyptiske pund (EGP), amerikanske dollars (USD) eller i euro (EUR). Vi anbefaler at medbringe kontanter til betaling . Det koster 25 euro eller 25 usd pr. visum. Dit visum til Ægypten gælder i op til 30 dage.
Visum til Kap Verde
Rejser du til Kap Verde skal dit pas være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst.
Du kan opholde dig visumfrit i Kap Verde i op til 90 dage.
Til gengæld er det et krav, at du senest 5 dage inden afrejse registrerer rejsen på ease.gov.cv. Dette gælder også selvom du har et visum. Du skal betale en sikkerhedsafgift, forud for rejsen, i forbindelse med din registrering via hjemmesiden.
Du kan få mere information om visumreglerne i Kap Verde på Udenrigsministeriets hjemmeside.
Visum til Den Dominikanske Republik
Rejser du til Den Dominikanske Republik skal dit pas være gyldigt i 6 måneder efter hjemkomst.
Du behøver ikke visum, ved ophold i landet under 30 dage.
Samtidig skal du være opmærksom på, at du skal betale et gebyr ved både ind- og udrejse til landet. Det købes ved indrejse for omkring 10$ (USD).
Læs mere om visumreglerne for Den Dom. Republik.
Visum til Cuba
Rejser du til Cuba skal dit pas være gyldigt under hele opholdet.
Ved rejser til Cuba kræves der et turistvisum for at rejse ind i landet. Et turistvisum til Cuba gælder i 30 dage.
I kan købe visum gennem den Cubanske ambassade i København eller via hjemmesiden VisumPoint.de. Her skal i bruge en scanning af jeres pas samt udfyldt visumformular. Det koster ca. 880 DKK pr. visum.
Læs mere om visumreglerne for Cuba her.
Visum til USA
Rejser du til USA skal dit pas være gyldigt under hele opholdet.
Ved rejser til USA (inklusiv mellemlandinger) er det et krav, at du søger visum senest 72 timer inden planlagt indrejse. Afsæt god tid til at udfylde din visumansøgning, da du kan risikere at blive afvist ved fejl.
Du kan ansøge om visum til USA gennem ESTA. Det koster knap 100 kroner pr. person.
Esta er en forhåndsgodkendelse der giver tilladelse til indrejse i landet.
Når din ESTA-ansøgning er godkendt, gælder den i 2 år. Hvis du får nyt pas, skal du lave en ny ESTA-ansøgning - uanset om det er mindre end 2 år siden, du sidst fik lavet visum.
Skal man være tysk statsborger for at købe?
Det er ikke nødvendigt at være tysk statsborger for at købe en pakkerejse ved et tysk rejseselskab.
Senest opdateret november 2022
Fandt du ikke et svar?