Alle samlinger
Generelt
Hvad er SkovRejser.dk?
Hvad er SkovRejser.dk?
Opdateret over en uge siden
vigtig information skov rejser.jpg

SkovRejser.dk - en rejseformidler

Selvom det måske kan ligne det, er SkovRejser.dk ikke et rejsebureau. Vi er derimod en rejseformidler.

SkovRejser.dk er en online bookingportal, der formidler rejser for tyske rejsebureauer. Det vil sige, at vi giver dig et overblik over, hvilke rejser der er på det tyske marked.

Juridisk

Når du booker en rejse, bliver købsaftalen (den juridiske aftale) indgået mellem dig og det tyske rejsebureau, du har valgt. Det er derfor ikke SkovRejser.dk, du køber rejsen af. Det er tysk lovgivning, der er gældende, og eventuelle juridiske tvister skal afgøres ved de tyske domstole.

Vores rolle som formidler er at gøre det nemt for dig at finde din drømmerejse med et tysk rejsebureau samt støtte dig hele vejen, hvis du har spørgsmål eller tvivl.

Tyske priser

På vores hjemmeside har vi samlet alle rejser fra de tyske rejsebureauer, så du ikke selv skal ind at søge på hvert enkelt af de mere end 80 tyske rejseselskaber for at finde den rejse, der opfylder lige præcis dine ønsker og behov. Når du booker en rejse hos et tysk rejseselskab, sparer du typisk 20-40 % af prisen sammenlignet med den samme rejse hos et dansk rejseselskab.

Priserne på vores hjemmeside ændrer sig fra dag til dag - ligesom aktiepriserne på en børs. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer, om prisen stiger eller falder. Ser du en rejse til en god pris, gælder det om at slå til hurtigt. Vores erfaring siger, at priserne stiger mere og mere, jo tættere vi kommer på afrejsedatoen. Derfor tør vi godt at anbefale, at du bestiller din rejse i god tid for at spare.

Gratis dansk support

Det koster ikke ekstra at bestille en rejse via SkovRejser.dk's hjemmeside. Prisen på rejsen er præcis den samme, som hvis du bestiller på en tysk hjemmeside. Forskellen er dog, at du igennem SkovRejser.dk får bekræftelse mm. på dansk og med dansk support. Hvis du har spørgsmål i forbindelse med bestillingen, rejsen generelt eller de tyske rejsedokumenter, du modtager, skal du ikke tøve med at tage kontakt til os.

SkovRejser.dk samarbejder med en tysk rejseformidler. Rejseformidleren hedder Travianet.

Travianets adresse er:

Travianet GmbH
Stadtfeldstraße 16
D-94469 Deggendorf.

Rejsebetingelser

Når du booker en rejse via vores hjemmeside, vil den juridiske aftale (kontrakten) ikke være mellem dig og SkovRejser.dk, men i stedet mellem dig og det tyske rejsebureau, du har valgt bestille rejsen hos. Derfor er det det tyske rejsebureaus rejsebetingelser, der træder i kraft.

Din bestilling er bindende fra det tidspunkt, du køber rejsen. Det er derfor meget vigtigt, at du kontrollerer, om alle forhold er i orden, inden du booker rejsen. Husk derfor at skrive alle navne, som de står i passene og kontroller, at rejsedatoer, antal værelser, forplejning mm. stemmer overens med dine ønsker.

På tysk er kaldes "rejsebetingelser" for "AGB" (Allgemeine Geschäftsbedingungen). Hver enkelt rejsearrangør, som du kan rejse med via SkovRejser.dk, har efter tysk lov sine egne AGB’er. Forstår du ikke mailen, er Google Translate en god hjælp. Ellers hjælper vi også gerne med at oversætte. AGB’erne indeholder f.eks. regler vedrørende:

=> Afbrydelse af rejser
=> Afbestilling af rejser
=> Gebyr for ændring af fejl i indtastede navne
=> Sygdom før afrejse
=> Rejseforsikring
=> Force majeure
=> Hæftelse ved skader
=> Databeskyttelse

Disse rejsebetingelser skal du acceptere, når du booker en rejse med et tysk rejsebureau. Husk altid at læse betingelserne igennem, så du ved, hvad du skal gøre, hvis der skulle opstå problemer inden eller under rejsen.

Du kan se rejseselskabernes AGB’er her.

Betaling

Det er standard, at man ved bestilling betaler et depositum på ca. 10 % til 40 % af rejsens pris afhængigt af det enkelte rejsebureau. Vælger du at betale via en bankoverførsel, vil du inden syv dage modtage en regning. Restbeløbet anbefaler vi, at du overfører senest en uge før sidste rettidige betalingsdato, som normalt er 30 dage før afrejse. Det vil sige senest 37 dage før afrejse. Så er man helt sikker på, at rejsebureauet modtager pengene rettidigt.

Hvis du har brug for hjælp til betalingen, kan du læse mere om det her.


Du kan også bede banken om at overføre beløbet, hvilket dog normalt medfører et gebyr på ca. 200 DKK.

Ved betaling med VISA-kort, hæver rejseselskabet automatisk restbeløbet ca. 30 dage før afrejse. Vi anbefaler, at du for en sikkerheds skyld husker at tjekke din konto, så du er sikker på, at betalingen har fundet sted. Du vil dog først kunne se, at pengene er blevet trukket på din konto ca. 25 dage før afrejse. Vær opmærksom på, at du ikke modtager en bekræftelse fra rejsebureauet på, at dine penge er modtaget.

Besvarede dette dit spørgsmål?