Hoteltransfer
Hoteltransfer = transport til/fra destinationslufthavnen og hotellet.
Det er nemt at se, om der er transfer inkluderet i den rejse, du bestiller. Det fremgår tydeligt på sidste side, hvor du skal indtaste dine oplysninger for at booke rejsen. Der er transfer med i de fleste af rejserne - omkring 98 % af dem.
Skulle transfer ikke være inkluderet, kan vi være behjælpelig med at finde tilbud på transfer. Du kan også selv undersøge mulighederne. Vi anbefaler: Holiday Taxis
Vi har transfer med – hvad gør vi i lufthavnen?
Når I kommer ud af lufthavnen skal I finde jeres transferbus. Hvordan I gør det, er forskelligt fra lufthavn til lufthavn. Det kan gøres på to måder.
Der kan stå nogle fra jeres rejsebureau og vente på jer. De står som regel med et skilt. Gå hen til dem, og sig at I er ankommet. I skal vise jeres voucher på transfer og bliver herefter vist ud i bussen. I andre lufthavne skal I finde en skranke med det tyske rejsebureau, I rejser med. Her vil personalet stå til rådighed og hjælpe jer med at finde den rigtige transferbus.
Bussen kan køre til forskellige hoteller, inden den kommer til jeres hotel, hvilket kan tage lidt ekstra tid.
I får besked på hotellet, om hvornår transferbussen kører til lufthavnen. Normalvis vil dette blive oplyst ca. 24 timer før hjemrejse. Nogle gange skriver personalet det på en seddel, som lægges på jeres værelse. Andre gange skal I selv finde afgangstiden i den informationsmappe, som rejsebureauet har liggende på hotellet. Ved problemer kan I henvende jer i receptionen eller spørge jeres guide. Guidens telefonnummer står også i informationsmappen.
Dagen efter ankomsten til hotellet vil der om morgenen eller eftermiddagen ofte være et informationsmøde. Det er en god idé at deltage, da der gives vigtig information om hotellet eller området.
På møderne vil guiderne som regel også orientere om udflugter og man kan købe turene af dem.
Det foregår ofte på tysk, men som regel kan I få guiderne til at forklare det på engelsk bagefter, hvis der var noget, I ikke forstod.
Fandt du ikke et svar?