Rejser til Side, Tyrkiet fra Hamborg Lufthavn 

Den smalle, antikke by Side, der ligger helt ud til Middelhavet, har ca. 20.000 indbyggere og er geografisk placeret mellem Antalya og Alanya. Side ligger i top 3 over de mest besøgte Tyrkiske destinationer af de rejsende fra Hamborg Lufthavn, så det er helt sikkert en ferietur værd, uanset hvilket mål I har med ferien.
 Side havn charterrejse til tyrkiet flyv fra hamborg.webp

Søg efter rejser til Side 

Er du også overbevist om at Side er dit næste rejseeventyr, men du mangler at se hvad sådan en rejse skal koste, så kan du søge efter rejser til Side vha. nedenstående knap "find din drømmerejse": 

 

Side fiskere charterrejse til tyrkiet flyv fra hamborg.webp

Byen Side

Side ligger på en lille halvø ud til Middelhavet og er omgivet af skønne strande på begge sider. Centrum af byen ligger ved den lille havn, og området liver særligt op om aftenen, hvor folk kommer til for aftenbrise og restauranter. Det er altid en god oplevelse at spadsere en tur hen ad strandpromenaden, som fortsætter hele vejen de cirka 5 km til nabobyen Kumköy. 

Side er kendt for sine antikke seværdigheder og stammer helt tilbage fra romertiden. I den gamle bydel i Side finder I små, hyggelige, romantiske cafeer og restauranter, hvor I kan nyde den typiske tyrkiske æblete og beundre de gamle interessante bygninger. I byens smalle gader ligger små charmerende butikker med alt lige fra smykker og sko til lædervarer og badehåndklæder. Det er billigt at handle i Tyrkiet, så husk at medbringe den store kuffert, og prut gerne om prisen, hvis I finder noget interessant – tyrkerne er dygtige købmænd.

Tidligere var Side hovedstad i den romerske provins Pamfylien, og det kan tydeligt ses, at byen har været meget betydningsfuld – og stadig er det den dag i dag. Når I bevæger jer rundt i byen, kan I ikke undgå at lægge mærke til de små og store stykker kulturarv, der skyder op fra jorden. Man går bogstavelig talt ovenpå historien, der engang blev skrevet af både romere, grækere og byzantinere. Det er en stemning, der i sig selv er rejsemålet værd.

I Side kan I tage en bådtur med en guide, deltage i sportsdykning for nybegyndere, besøge det tyrkiske bad Hamam eller hoppe med på landsbyudflugten, hvor I vil opleve Tyrkiet i sin sande form.

Er I til vandsport findes der både jetski, bananbåde, paragliding osv. på begge strande. Fisketure kan arrangeres på havnen eller Sides østlige strand. Skal aktiviteten fortsætte om natten og ud på de lyse timer, er nattelivet i Side klar til at tage imod jer. De mange barer og diskoteker summer af god stemning, godt musik og gode drinks. Nyd en kold drink på en stemningsfuld bar eller giv den gas på dansegulvet på et diskotek.

Der er i det hele taget mange ting at se og opdage i Side, og man vil altid ønske, at der var mere tid til at opleve det hele.

Side apollos temple charterrejse til tyrkiet flyv fra hamborg.webp

Seværdigheder i Side

Amfiteatret er helt klart et besøg, I må gøre. Her er der plads til 17.000 tilskuere, og man kan forestille sig, hvordan gladiatorer i antikken kæmpede en kamp for livet og sejren. Om sommeren er der koncerter og teaterforestillinger, og fra de øverste sæder er der en flot udsigt. Hvis I ikke kan få nok af de historiske seværdigheder, bør I opleve Apollons og Athenes tempel yderst på halvøen.

Hvis I higer efter at shoppe mere, end hvad Side tilbyder, kan I tage på udflugt til enten Alanya (cirka 50 km), Antalya (cirka 70 km) eller Manavgat (5 km). Sidstnævnte ligger kun et kvarters kørsel fra feriebyen Side, og her findes blandt andet to store ugentlige udendørs markeder med boder, der sælger tøj, sko og lokale delikatesser. Når I alligevel besøger Manavgat, er det en god oplevelse at tage en tur til Selale Falls, også kendt som "little falls", som er et skummende vandfald, der udløber fra Manavgat floden. I kan også tage en sejltur på floden mellem rørskove og sandstrande. I kan naturligvis også nyde en kold dukkert i floden. 

I Antalaya kan I mærke, hvordan en pulserende storby føles, og her finder I de bedste shoppingmuligheder. Men besøg ikke blot storbyen for at shoppe - kombiner jeres besøg med en slentretur i den gamle bydel og nyd noget lækkert til ganen på en af de små caféer. 

Ved et besøg i Alanya øst for Side kan I få stillet shoppelysten, hoppe i bølgen blå fra en af de smukke strande eller dyrke byens forlystelsesliv. Den historiske borg er også en god oplevelse, hvorfra I kan nyde en flot udsigt over hav og by. I kan også lægge vejen forbi byens marked og købe både frugt og grønt. 

Side amphiteater charterrejse til tyrkiet flyv fra hamborg.webpMaden i Side

Side er en tyrkisk by, og det kan ses på menukortet. Naturligvis kan man få de klassiske pomfritter og burgers, men det er værd at prøve noget meget mere tyrkisk inspireret. Sæt tænderne i lavas, som er Tyrkiets traditionelle sesambrød, nyd en meze, der er bedst kendt som tapas, og vær helt sikker på, at kødet og tilbehøret er krydret efter alle kunstens regler. En middag i Side er en udsøgt fornøjelse, hvis man tør udvide sine horisonter, hvad maden angår. Er man til den sikre wienerschnitzel, er det heller ingen skade. Dog er den lokale mad billigst, selvom alt i Tyrkiet er relativt billigt. 

Hoteller i Side

Mange af hotellerne ligger tæt ved strandene, de har en høj standard og tilbyder ofte All-inclusive med morgenmad, frokost og aftensmad samt drikkevarer. Der er også mulighed for at dyrke en række sportsaktiviteter såsom beachvolley, basketball, strandfodbold mm. på og i nærheden af hotellerne.

Side har alt fra familievenlige hoteller til børnefrie og specialhoteller. Så det er helt op til jer, hvilket ophold I kunne tænke jer.

Strandene i Side

Byen ligger ud til Middelhavet, og strandene er børnevenlige med fint, klart vand. Her kan man virkelig slappe af og nyde solen og omgivelserne. Trænger I til at røre jer, er der rige muligheder for forskellige sportsaktiviteter og at opleve vandet og havets mange forskellige dyrearter under en dykkertur.

Stranden i Side er opdelt i en østlig og vestlig strand adskilt af en halvø. Den vestlige strand Kumköy passer perfekt til en joggingtur på den tæt befolkede strandpromenade, hvor den østlige strand lægger op til solbadning med færre mennesker. Dyp tæerne i det klare vand, og nyd solens stråler fra en solseng.

Side by charterrejse til tyrkiet flyv fra hamborg.webpVejret i Side

I Side er der ligesom på resten af Antalayakysten varme temperature og lunt badevand i hele sommersæsonen. Den periode med de højeste temperature er fra juli til og med august, hvor det nemt kan blive 32 grader i luften og 28 grader i vandet. Fra juni til september er den gennemsnitlige temperatur i dagtimerne over 30 grader, så der er masser af mulighed for at slappe af ved både pool og strand. Vejret i Side indebærer kun få dage med regn i sommerhalvåret, og hvis der skulle komme en byge forbi, regner det ofte kortvarigt.

Herunder kan I se, hvordan vejret er på feriedestinationen i denne uge. Hvis I vil vide, hvordan temperaturen er på jeres rejsemål, når I skal af sted, kan I se det ved at klikke på linket og indsætte jeres feriedato. 

SIDE WEATHER

 

Kort over Side

 

Video om Side, Tyrkiet