Rejser til Lefkada

Lefkas eller Lefkáda er en græsk ø og en af De Ioniske Øer. Øen ligger syd for Korfu i Det Ioniske Hav vest for det græske fastland

Søg rejse til Lefkada

Se alle vores rejser til Lefkada med afgang fra Hamborg lufthavn ved, at indtaste fx. datoerne for af- og hjemrejse nedenfor.

LEFKADA WEATHER

 

Rejseblog fra Lefkada 

 
Skov Rejser har været rundt på den græske ø Lefkada. Lefkada ligger på vestsiden af Grækenland og syd for Korfu og nord for Zakynthos. Øen er forbundet med en menneskabt dæmning og en mindre bro. Det er gratis at komme frem og tilbage og det giver denne skønne ø en ekstra dimension i forhold til andre øer da det er optimalt at leje em bil og komme lidt rundt også på fastlandet. 
 
Lefkada er mindre end Korfu men stadig en rigtig god størrelse hvis man vil rundt og se øen. "Hovedstaden" på Lefkada hedder også Lefkada by. Byen ligger lige når man kommer over dæmningen og således helt ud til havet. 
 
Det er en by der summer af liv. Et hav af dejlige cafe ´er og restauranter strømmer en i møde. Græske og italienske restauranter ses her. Der er også en lang gågade med mange dejlige butikker alt fra souvenirs, tøj og smykker. 
 
Lefkada både byen og øen er omgivet af smukke bjerge. På hele østsiden kan man se til fastlandet hvor der også er bjerge overalt. Et meget smukt syn møder en på hele vestsiden. 
 
Er man til natteliv er Lefkada også stedet. Der er gang i hele byen og ved havet er der en lang promenade med store flotte skibe og et hav af cafe ´er og barer med levende musik. Ikke kedeligt.
 
restaurant_lefkada.png
 
Er man til strandliv er der mange muligheder på Lefkada. På østsiden er der blandt andet byen Nidri. En fantastisk turistby med liv og glæde dage. Ligger utroligt smukt mellem øer og bjerge. En fantastisk udsigt til havnen og Onassis havde/har en en ø lige udenfor byen som man kan kigge over på. Øen hedder Skorpios. Her ligger hans 2 børn begravet og J. Kennedy boede her også da hun var gift med Onassis. Man forstår godt hvorfor de købte denne pragtfulde ø i dette område. 
 
Der er skønne byer og strande hele vejen ned ad østsiden. 
 
På vestsiden er det mere bjergrigt og sværere fremkommeligt. Men man kan stikke af fra hovedvejen og kører ned til havet hvor man finder smukke lagune strande. Noget af det smukkeste man kan tænke sig. 
 

TIP

 
Lej en bil for en dag. Det er ikke så dyrt og vejene er faktisk gode. Vi var hele vejen rundt på Lefkada og det tog os 4 timer med et dejligt 1 times ophold i Nidri hvor vi nød vores græske frokost på restauranten Panorama. Desuden fandt vi en strand hvor vi badede og slappede af også i 1 times tid. En absolut skøn dag som på det varmeste kan anbefales.
 
havn_lefkada.png
 
I kan også leje en sejlbåd med kaptajn for en dag eller bare tage en turistbåd og komme på havet og se Lefkada fra søsiden. Det er næsten et MUST. Der er masser af både til leje i havnen og turistbåde ligger som perler på en snor. 
 

Hvad spiser man på Lefkada 

 
Der er alt hvad hjertet begærer. Friske fisk, burgere, almindelig græsk mad ja alt hvad I har lyst til. Selv den kræsne bliver mæt her. Prisniveauet er billigere end hjemme men højere end på det græske fastland. Men det er helt normalt. 
 
Vi var på Lefkada i nogle dage og blev helt forelsket i øen. Den minder på mange måder om de andre øer, men det at vi kunne smutte til fastlandet og komme rundt på øen på nogle timer var rigtig dejligt. Vi følte os godt hjemme og fik en god service og alle var meget venlige.