Rejser til Korfu - rejs fra Hamborg Lufthavn

Læs om vores rejser til Korfu fra Hamborg. Korfu er en græsk ø og den nordligste i den Ioniske ø-gruppe vest for det græske fastland. Alle kære børn har mange navne, og det har Korfu også. Kerkyra og Corcyra er de to navne, øen også har. Fra øen kan du spejde Grækenland og Albanien.  Øen er på størrelse med Bornholm og har ca. 120.000 indbyggere, en længde på ca. 60 km og bredde på ca. 20 km. Øen er meget grøn og frugtbar med et frodigt landskab, mange nåleskove, olivenlunde og citrusplantager. Øen er præget af græsk og italiensk kultur, og hovedstaden Korfu er i venetiansk stil med smukke bygninger og charmerende små pladser.  Førhen var øen feriestedet for de europæiske kongelige, og man kan derfor opleve smukke paladser og haver.

Søg efter rejser til Korfu

Se de tyske rejsebureauers priser på deres rejser til Korfu fra Hamborg Lufthavn. Så indtast  fx. af-og hjemrejse datoer nedenfor og se vores hoteller.

 

Det ægte Korfu

Da øen ikke er så stor, er der rig mulighed for at tage ud på eventyr og besøge de mange små landsbyer, der huser lokalbefolkningen. Bliv taget helt tilbage i tiden i de små bysamfund, hvor indbyggernes fornemste transportmiddel er en hest eller et æsel. Korfu er ingen rig ø, og det kan også mærkes i de små samfund, alligevel er gæstfriheden høj, og når I ankommer som turister, bliver i behandlet, som var I gode venner af familien. Turismen sikrer øens overlevelse, så turister er altid velkommen hos de lokale. Spørg en venlig landmand, om I må få en rundtur på hans gård eller i frugtplantagen. Han vil stolt vise jer hans ejendom til gengæld for et par Euro som tak. 

I de små byer er der mange små butikker, som sælger souvenirs, smykker og andre interessante ting til turisterne. Byerne oser af en venlig og hyggelig atmosfære, som er alle pengene værd. Selvom der er tale om et økonomisk skrøbeligt samfund er alle venlige, og øen er yderst charmerende.

 

Byerne på Korfu

Byerne på Korfu ligger tæt samlet, og alle har noget ganske særligt at byde på. Den største by hedder simpelthen Korfu By. Byen er tydeligt præget af den tidligere engelske besættelse, som sætter et kulturelt aftryk på byen, der også er opført i både italiensk og traditionel græsk byggestil. Med et besøg i Korfu By får I på én gang en bid af England, Italien og Grækenland. Byen ligger ved havet og har fra mange sider en helt utrolig og betagende udsigt.  I kan slå jer ned på en cafe ved havet og få nogle af de absolutte flotteste solnedgange I kan tænke jer. 

Korfu by byder på mange spændende restauranter og er man til fisk er dette også stedet men alt kan fås og  naturligvis også italiensk da den som sagt er italiensk inspireret. 

Foruden Korfu er byerne Agios Georgios, Agios Gordios, Barbati, Dassia, Kassiopi, Paleokastritsa, Sidari og St. George South velbesøgte af turister, der kommer til øen for at slappe af og nyde den smukke postkortnatur.

 

Aktiviteter på Korfu

Selvom øen er ganske lille, er der et væld af aktiviteter for store og små. Tag med en lokal guide ud og se drypstensgrotter, bondegårde og frugtplantager. I vil alle steder blive betaget af en overvældende natur. I kan også udforske øen på egen hånd ved at leje en bil, cykler, scootere eller segways.

Planlæg en heldagstur til Diapontian Island – en øgruppe lige nordvest for Korfu. Erikousa, Othini og Mathraki er navnene på de tre, små paradisiske øer, der ligger ud for Korfus kyst. Stævn ud fra Korfu By, og kom med på eventyr. De tre øer er kendte for den tætte, naturlige bevoksning, de hvide - nærmest bounty-strande, ovne og grotter og det enestående landskab.

Den lille ø byder også golfspillere hjertelig velkommen med en 18-hullers golfbane i smukke omgivelser. I kan for få penge leje en vogn, hvis det bliver for varmt at gå rundt under solens stråler, og det er også muligt at leje køller og jern på stedet.

Foruden ovenstående aktiviteter er der, som ved så mange andre feriesteder, rig mulighed for at tage på vandreture, cykelture, hesteture og tage en dag i vandland, når I trænger til et alternativ til stranden.

I kan nyde øen, uanset om I er en børnefamilie, et nyforelsket par eller pensionister på jagt efter fred og ro. Korfu er for alle. Find et hotel, der passer til jeres ønsker for en god og afslappet ferie. Planlæg en ferie lige i jeres ånd, der er oplevelser nok at tage af både for unge og gamle, kulturinteresserede og strandløver, eventyrer og vandhunde.

 

Strandene på Korfu

Mod syd ligger de lange, hvide sandstrande med børnevenlige områder og muligheder for masser af vandsportsaktiviteter. Rundt på øen findes også smukke laguner og små vige, hvor man kan bade i det krystalklare blå vand.

 

Maden på Korfu

Maden på Korfu er lokal inspireret og naturligvis i tro med det græske menukort. Spis simpelt og veltilberedt mad, når det græske spisekammer byder på frisk fisk, krydderurter og grøntsager serveret til lammekød, tzatziki og hjemmebagt brød. Naturligvis er der også et stort udvalg af oliven, tomater, fetaost og god vin – alt i ånd med den græske madtradition. 

KORFU WEATHER

 

Video over Korfu

 

Video om rejser til Korfu