All inclusive rejser til Mallorca

På den skønne ferieø Mallorca er der rig mulighed for at booke hoteller med all inclusive. Det er en populær ferieform, som især tiltaler børnefamilierne.

Når I tilkøber all inclusive til jeres charterrejse med afgang fra Hamborg Lufthavn, skal I ikke bekymre jer om ret meget andet end at slappe af ved hav eller pool, og bare komme helt ned i ferietempo. Al mad bliver serveret for jer, og kvaliteten er rigtig god.

De tyske rejsebureauer har et stort udvalg af hoteller, der tilbyder all inclusive ophold.

All inclusive rejser til Mallorca.webp

Det mallorcinske køkken

Maden på Mallorca har generelt en høj standard, og hører til blandt Spaniens bedste køkkener. Ferieøens placering midt i Middelhavet gør, at adgangen til fisk, skaldyr og blæksprutter sætter sit præg på menukortet. Grøntsager og svinekød er også meget brugte ingredienser i det mallorcinske køkken.

På Mallorca kommer der hvert år mange besøgende turister, og derfor serverer restauranterne også internationale retter som pizza og burger.

All Inclusive rejser til Mallorca det mallorcinske køkken.webp

Mallorcas specialiteter

Tapas: Diverse småretter serveret på samme tid eller lidt forskudt, hvor I kan smage det bedste Spanien har at byde på

Paella: En risret med varierende indhold. Det kan være forskellige former for kød og grøntsager, stegt i en stor jernpande og vendt med safran krydderi

Gazpacho: En kølig suppe på tomat, agurk, løg, peberfrugt og diverse urter

Sobrasada: Den berømte mallorcinske pølse med masser af smag, som er lavet på flæsk og paprika.

Bruchetta: Ristet brød med skinke og ost eller olivenolie og tomat

Las cocas: En ret der minder om pizza, som ofte er toppet med løg og peberfrugt

Tumbet: En vegetarisk, lokal ret bestående af auberginer, squash, kartofler, hvidløg og tomatsauce. Til retten kan man få oksekød, lam, fisk eller svinekød, hvis man ønsker det.

Sopas Mallorquinas: Retten kan fås med og uden svinekød og minder mest om ragout. Grøntsagerne består af kål og blomkål, som er kogt i vand og olie, og med diverse krydderier såsom paprika og hvidløg. Suppen hældes over tynde skiver brød

Conejo con cebolla: En ret med kanin tilberedt med løg

Gató de Almendra: En mandelkage der serveres med mandelis

All Inclusive rejser til Mallorca Mallorcas specialiteter.webp