Rejser til Alcudia med afgang fra Hamborg Lufthavn

Alcudia er klart det mest populære og bedst besøgte turistområde på den nordlige side af Mallorca. Området er meget populært for familier, da strandene er med lavt vand og generelt er meget børnevenlige. Alcudia har en særlig charme, og Især området omkring havnemiljøet er velbesøgt. Den gamle bydel i Alcudia kan noget, som de andre byer på Mallorca kun kan være misundelige på. Alt i alt giver Alcudia rigtig gode betingelser for at I kan få den perfekte charterrejse, hvor både børn og voksne vil trives i de smukke omgivelser, ved det lune hav og flotte strande, og når der serveres lækre retter på byens mange restauranter. 

Rejser til Alcudia med afgang fra Hamborg Lufthavn.webp

Søg efter rejser til Alcudia

Søg nemt blandt alle de tyske rejsebureauers rejser til Mallorca fra Hamborg Lufthavn. Vi har listet priserne nedenfor, så du nemt kan booke.

Rejser til Alcudia med afgang fra Hamborg Lufthavn byen Alcudia.webp

Byen Alcudia

Alcudia ligger på Mallorcas nordkyst, og er en meget charmerende by med et fantastisk havnemiljø. Byen er en af de absolut mest besøgte turistområder på hele Mallorca, og er især populær hos børnefamilierne. Byen er i de senere år moderniseret og der er store områder med gågader. Alcudia har et rigt cafe- og restaurations liv ligesom et spændende natteliv for de, der ønsker det. 

Ved havnen Puerto del Alcudia ligger der et hav af små fantastiske fiskerestauranter hvor man kan nyde en god middag og samtidig kigge udover det smukke azurblå hav. Samtidig kan man se de mange fiskerbåde, som ligger side om side med fritidsbådene.

Det er også ved havnen i Alcudia, at I finder gode shopping muligheder, hvor lokale butikker ligger blandet med internationale kæder. I den gamle bydel finder I mest souvenirbutikker, men også et lokalt frugt og grønt marked. I området Playa de Muro findes også gode shopping muligheder. Her ligger et stort supermarked og flere små butikker.

Der er rigtig fine muligheder i Alcudia for at leje cykler og komme rundt i byen på den måde. 

Rejser til Alcudia med afgang fra Hamborg Lufthavn seværdigheder i Alcudia.webp

Seværdigheder i Alcudia

Den gamle bydel i Alcudia er et must at se. Bydelen blev grundlagt af romerne og i 1300-tallet blev bymuren bygget. Gamle Alcudia oser af charme med sine små restauranter og flere fine butikker i de snoede gader. Den gamle bager i bydelen er meget populær, og det er også i gamle Alcudia, at I finder det ugentlige marked. I finder også gamle middelalderkirker og romerske ruiner.

Ikke langt fra Playa de Muro ligger det meget smukke naturreservatet Salbufera. Der er gratis entre og åbent alle dage. Her finder I et meget flot plante og fugleliv, som I kan spadsere rundt imellem.

Hvis I har brug for at blive kølet af, kan I tage en tur i vandlandet Hydropark, som ligger ved havnen i Alcudia. Her er der rig mulighed for at få en sjov dag i solen for hele familien.

Udsigtsposten Atalaia d´ Alcudia er også et populært udflugtsmål. Der er pæne stigninger undervejs, men er man i nogle lunde form, går det uden problemer. Læs mere om denne tur via vores rejseblog til Alcudia, hvor vores teamleder i 2017 besøgte byen. Klik her.

Rejser til Alcudia med afgang fra Hamborg Lufthavn maden i Alcudia.webp

Maden i Alcudia

Ved havnen i Alcudia serverer restauranterne alt fra fisk og tapas til italienske pizzaer og burger. Her findes også barer, engelske pubber og enkelte natklubber. I den gamle bydel finder I restauranter af lidt finere standard, som ofte serverer retter fra Mallorcas køkken eller spanske retter, herunder blandt andet tapas og paella. 

I området Playa de Muro kan I besøge restauranter, som udbyder både fisk, enkle lokale retter, pizza, pasta og diverse kødretter. Her finder I også enkelte barer. 

Hoteller i Alcudia

Der er et bredt udvalg fra små hyggelige hoteller til store luksushoteller, flere tilbyder all inclusive konceptet.  Vi har tilbud til enhver pengepung, så der er mulighed for alle familier eller par at komme til Alcudia.

Strande i Alcudia

Der er ikke mindre end 14 km dejlig hvid sandstrand at boltre sig på, når I rejser til Alcudia. Stranden strækker sig fra Alcudia via Playa de Muro til byen Ca´n  Picafort, og stranden er noget af det, som lokker turisterne til Alcudia. Stranden er meget børnevenlig, er bred og lavvandet. 

Der kan lejes vandcykler de fleste steder på stranden, og der kan lejes liggestole og parasoller. Det er ikke lige billigt overalt. Vil I hellere søge skygge under pinjetræerne langs kysten.

Vejret i Alcudia

Det er dejligt at rejse til Mallorca på alle årstider, da middelhavsklimaet har varme, tørre somre og milde vintre. Vejret er varmest i juli og august, hvor gennemsnitstemperaturen ligger på 29 grader, når solen står højest på himlen i middagsstunden. I maj er gennemsnitstemperaturen 22 grader og i september ligger på den 27 grader. Vintermånederne er køligere, og derfor er det oplagt at rejse til Alcudia i vintermånederne, hvis I drømmer om en aktiv ferie. 

Badevandstemperaturen ligger i sommermånederne på 21-25 grader. I september er vandet stadig 24 grader varmt. 

Herunder kan I se, hvordan vejret er på feriedestinationen i denne uge.  Hvis I vil vide, hvordan temperaturen er på jeres rejsemål, når I skal af sted, kan I se det ved at klikke på linket og indsætte jeres feriedato. 

ALCÚDIA WEATHER

Kort over Alcudia


Se en video om Mallorca, Alcudia