TEAM Skov Rejser

Design uden navn (2).png

Skov Rejser blev etableret i 2011 af Henrik Skov, en ung iværksætter med energi og mod på livet. Skov Rejser udviklede sig hastigt og sendte mange danskere på charterrejser. Henrik ville dog gerne have hjemmesiden til at være helt dansk og brugervenlig og havde brug for yderligere kapital. Derudover var det også ensomt at sidde med det hele selv. Han kunne så vælge at "spare op" i et par år og selv lave investeringen eller få en investor samt partner med. Han valgte det sidstnævnte.

Efter en stor avisartikel i Fyens Stiftstidende i 2013 blev Henrik kontaktet af en del investorer - heriblandt Carsten. Henrik sagde først "nej tak" til Carsten, da han allerede var i dialog med en anden investor/partner. Carsten gav dog ikke så nemt op og tilbød Henrik en frokost. Det var egentlig meningen, at de kun skulle holde mødet i en times tid, men mødet endte med at vare i seks timer. Sammen med et team af programmører blev en helt ny og brugervenlig hjemmeside lanceret i 2014. De var meget stolte af resultatet. 

Siden har de arbejdet hård på at optimere på siden og på at skabe Danmarks bedste kundesupport. I december 2018 blev Carsten købt ud af firmaet.

I 2019 lancerede vi nye store opdateringer på siden og arbejde fra vores egen domicil i Odense N på 135 kvardratmeter. 

2020 har været et dårligt år for hele rejsebranchen (Corona). Vi har heldigvis haft en god bank i ryggen på os. 2021 blev brugt på at få et nyt team. Vi har været heldige og har fået nogle fantastiske mennesker med ind over. Så kursen er sat i 2022, hvor vi også tilkobler tre nye afrejselufthavne; Bremen, Hannover og Billund. 

  Læs mere om de nye afrejselufthavne

Målet inden 2024, er: 

- at man kan booke grupperejser direkte på siden. 

- at gøre det mere bæredygtigt at rejse. 

- at man kan anmelde rejsebureauerne efter endt rejse, sådan at andre kan se anmeldelserne inden de køber. 

Hvem er Henrik Skov

Direktør

Henrik-Skov-web-120x80_2019.gif

Jeg bor sammen med min hustru, Claudia, i Odense og har en labrador (Maggie) og en søn (William).  

Jeg er uddannet Cand. Merc i International Virksomhedsudvikling. 

Før jeg startede Skov Rejser op i 2011, havde jeg to andre firmaer, Nicepack.dk, der solgte Vinemballage, samt Dansk Miljøemballage, som solgte miljøvenligt standardemballage. Jeg har en bachelor i Entreprenørskab og Innovation og kandidatgrad i International Virksomhedsudvikling. Jeg etablerede Skov Rejser, da jeg har en forkærlighed for rejser. Det er en dejlig branche at være i. Derudover har jeg en vision om, at udbyde Co2 neutrale rejser. Vi ønsker at være med til at skabe en bæredygtig balance. 

Mange charterrejser er gået til kendte destinationer i sydeuropa og i nordafrika, men også Filipinerne og Gambia. Rejser giver fantastiske minder og livsglæde.

Hvem er Maria Waitz Pfeiffer

Support teamleder

Jeg hedder Maria og er oprindeligt fra Kalundborg men bor nu i Odense S, sammen med min mand og to skønne drenge.
Jeg har, siden jeg var barn, altid elsket det sydlige Europa.
Jeg rejser for at opleve andre kulturer; opleve andre menneskers hverdag, deres mad og deres historie. 
Min store drøm er, at vise mine børn verden og hvordan andre kulturer lever.

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Skov Rejser i 2013, hvor jeg var i praktik under min bachelor i international handel og markedsføring.
I mange år arbejdede jeg efterfølgende med salg og HR. 

Fra november 2021 er jeg tilbage som teamleder for support. Jeg nyder, at kunne hjælpe andre til  at opleve verden. Det gør mig glad, at jeg kan give jer en ekstra service, så I kan få en oplevelse for livet.

Hvem er Marlene Sørensen

Supportmedarbejder

Jeg hedder Marlene, og jeg kommer fra en lille by, uden for Odense, der hedder Korup. Jeg studerer ved siden af Skov Rejser en Bachelor i journalistik. 

Jeg har altid være glad for at rejse og opleve nye kulturer, og derfor besluttede jeg mig for at bruge mine 3 sabbatår på, at være rejseguide for danske chartergæster. Derfor tog jeg på Utopia Guideskole, og siden har jeg haft adresse på både Kreta og Cypern. Her har jeg arbejdet for Århus Charter og  gjort alt for give fantastiske ferieminder til de mange gæster. Jeg er nu vendt hjem til kolde Danmark, men jeg har ikke kunne slippe rejsebranchen helt endnu. Ved Skov Rejser har jeg stadig mulighed for at hjælpe folk afsted på ferie, så de også kan få oplevelser for livet. 

Hvem er Katrine Brendstrup

Supportmedarbejder

Marlene Sørensen.png

Jeg hedder Katrine og er født og opvokset på Fyn, hvor jeg har valgt at begynde på en bachelor i tysk sprog, kultur og historie.

Jeg interesserer mig meget for kommunikation og samarbejde på tværs af landegrænser.  Jeg bruger derfor mit studie i  tysk meget igennem arbejdet hos Skov Rejser, hvor vi sælger tyske rejser til danskerne.

Derudover brænder jeg for god service, da jeg altid har haft jobs i servicebranchen og derfor har god erfaring på dette område.

Jeg ser frem til at give jer den bedste oplevelse gennem Skov Rejser. Rigtig god ferie.

Hvem er Simone Saaby 

Supportmedarbejder

Mit navn er Simone og jeg er oprindeligt fra Nordjylland men bor nu i Odense hvor jeg læser en bachelor i Amerikanske Studier.

Jeg har hele mit liv rejst meget, alt fra charterferie, storbysferie og skiferie til længere rejser til henholdsvis USA, Asien og Australien.
Efter min gymnasietid brugte jeg et sabbatår på at rejse gennem Thailand, Australien, Bali og Fillippinerne med rygsæk, hvilket var en helt fantastisk tur. Derudover har jeg været et år på udveksling i Wyoming, USA hvilket har givet mig indsigt i den amerikanske kultur samt gode venskaber.

Jeg elsker at rejse og bestræber mig på at opleve og se flere dele af verdenen end jeg hidtil har gjort.