Rejseblog fra Menorca

Vi har modtaget dette blog indlæg fra en af vore kunder. 

Menorca er en mindre ø beliggende tæt på de populære rejsedestinationer Ibiza og Mallorca. Selvom disse storesøstre er bedre kendte, er Menorca bestemt et besøg værd. Øen bliver kaldt den ”grønne og blå” ø af de lokale beboere og har en hyggelig atmosfære, gode muligheder for aktiviteter og lange strandsande langs kystlinjen. Netop Menorca har fået besøg af en rejsende via Skov Rejser, som her beretter personligt om oplevelserne fra turen dertil.

Personlige oplevelser fra Menorca – hvad er værd at besøge?
 

Annabels Apartments

Annabels Apartments er en skjult skat i Cala Galdana. Lejlighedskomplekset er familieejet af en familie, der ønsker at gøre det bedste for Annabels gæster. Deres engelske sprogkundskaber er begrænsede til almindelig tale, men deres velvilje og serviceniveau, opvejer eventuelle misforståelser. Som gæst, bør man vide, at man bare skal spørge og så får man det, som man gerne vil have.
Lejlighedskomplekset er placeret op ad en stejl bakke, men det ligger i fred og ro imellem en del private huse. Der bliver skiftet håndklæder en gang om ugen, så det er en god idé også selv at have med.

ANNABELS_I.jpg

Enkle, men effektive og hyggelige lejligheder

Lejlighedskomplekset består af to bygninger. I den første, Annabels l, ligger der 8 lejligheder, som alle har to værelser, en stue og et lille køkken. I det andet kompleks, Annabels ll, er der 14 lejeligheder med et værelse, en stue og et lille køkken. Begge komplekser har eget bad.

Der er pools til alle ved Annabels Apartments

Til hvert kompleks er der 2 pools, som består af en børnepool (8m2) og en voksen pool (ca. 30m2). Ved Annabels l er begge pools bagved huset, hvilket betyder, at solen ikke er på så længe. Børnepoolen ved Annabels l er 0,90cm, mens voksenpoolen er 2,00m over det hele. Den pool bliver ikke brugt så meget.
Derimod er poolen ved Annabels ll mere brugt. Den er utrolig velegnet til børnefamilier. Børnepoolen er 0,60 og stiger til 0,9cm, alt imens voksenpoolen begynder ved 1,10m og ender på 1,70m. Her har man et godt overblik, imens børnene kan lege i børnepoolen, og der er rigelig mulighed for at plaske sammen i voksenpoolen, hvor man kan blive kølet ned.

POOL_ANNABELS_II.jpg

Indkøbsmuligheder tæt på Anabels Apartments

Ca. 7 minutters gang fra lejlighederne ligger et lille supermarked. Her er der mulighed for at handle ind til morgenmad, frokost og eventuelt også aftensmad, hvis man ønsker at nyde en god middag på terrassen. Fortsætter man længere ned ad gaden, kommer man til ”hovedgaden”, hvor der ligger restauranter. Hele atmosfæren er utrolig behagelig. Der er ingen anmassende tjenere, som insisterer på, at man skal spise ved netop deres restaurant. Børnefamilier er godt modtaget på restauranterne - så man føler sig virkelig velkommen.

Restaurante Mesón Murciano

Ikke ret langt fra Annabels, ligger Restaurante Mesón Murciano (denne ligger lige overfor Supermarkedet). Denne er en familiedrevet restaurant, hvor servicen er i top, og brødrene nemt kan underholde de første 10 borde på én gang. Her bliver der serveret mad i restauranten, men der er også mulighed for at få maden som Take-Away, hvilket kan gøre livet med børn, som ikke altid vil sidde stille ved bordet, en hel del lettere. Hver gang vi er kommet derned, har det været et glædeligt gensyn, og restauranten er helt klart et besøg værd.

MESON.png

Den bedste strand på Menorca – beliggende på Gala Galdana

Cala Galdana har efter sigende den bedste strand på hele Menorca - og det er svært at modsige. Igen er børnefamilierne i centrum, og hvis man ikke ønsker at lave sandslotte i strandkanten, kan man leje en cykelbåd og cykle længere ud i bugten. Der er hvid sandbund, og med børn kan man gå langt ud, før det bliver dybt. I butikkerne på ”hovedgaden” er der rigelig mulighed for at købe dykkerudstyr, spande og svømmevinger til forholdsvis billige penge, så det kan ikke betale sig at fylde kufferten med det hjemmefra. Du kan leje en solvogn og parasol ved stranden, men det kan lige så godt betale sig at købe en parasol og tage egne håndklæder med. Det er hurtigt tjent ind igen.

Gode muligheder for at vandre

Ikke lang fra stranden er der afmærkning til en anden strand. Gåturen er 2,1 km., men kan forlænges yderligere til 4,8 km. Flere steder på ruten er der udkigsposter, hvor man kan nyde den flotte udsigt over klipperne og vandet. Efter 2,1 km. er der mulighed for at gå ned på en strand. Her skal man være opmærksom på, at der er en trappe på 200 trin, som man også skal op ad, når man skal hjem. Ved stranden er der en restaurant, så man kan få en bid brød.

Derfor skal du besøge Menorca

Cala Galdana, Annabels, Restaurante Mesón Murciano af flere muligheder, er tilsammen noget, som gør en ferie på Menorca helt fantastisk. Og til en fantastisk oplevelse. Med en ferie på Menorca, kan man få det enkelt og primitivt, hvor hyggen og atmosfæren er det hele værd. En skjult skat, som man sagtens kan vende tilbage til igen og igen.

POOL_VED_ANNABELS_II.jpg