Hotellet ligger over en idyllisk bugt med en smuk mørk stenstrand. Stranden er dækket af de fineste småsten og vandet er krystalklart. Stranden har fået tildelt det europæiske miljømærke det Blå Flag , og den fantastiske placering gør hotellet meget populært. Landsbyen Koutsounari ligger omkring 400 m fra hotellet og byen Ierapetra er ca. 10 km væk. Der er busstoppested cirka 200 meter fra hotellet.
Hotellet er nyrenoveret og holdt i en moderne stil. Det består af en hovedbygning og flere bungalow-komplekser, der strækker sig igennem en rigt beplantet have og fører videre ud til havet.
Hotellet har 2 pools, begge med dejlig stor solterrasse, liggestole, parasoller samt håndklæder til fri afbenyttelse. Den ene pool ligger helt ned til stranden og på terrassen er der et lille værtshus beliggende direkte i den vidunderlige bugt. Over bugten er der yderlige en pool med poolbar og en fantastisk havudsigt.
Hotellet tilbyder indkvartering i hovedbygningen og i de fritliggende bungalows.
Et dobbeltværelse i hovedbygningen er omkring 25 m² og beregnet til 2-3 personer. Værelserne er udstyret med aircondition, lille køleskab, kedel, satellit-tv, telefon, safeboks (inkluderet), eget badeværelse med badekar eller bruser samt hårtørrer. Hvert værelse har desuden enten en lille møbleret balkon eller terrasse, de fleste med havudsigt.
Værelserne i de fritliggende bungalows er 26 m², de er til 2-4 personer og udstyret med eget badeværelse med brusebad. De har også en stor terrasse med udsigt over havet eller den smukke have. Derudover indeholder værelset de samme faciliteter, som er beskrevet ovenfor.
På hotellet findes et motionscenter, som gæsterne er velkomne til at benytte
Hotellet tilbyder de gæster, der har købt all inclusive:
Morgenmad, frokost og aftensmad - alle serveret som buffet - samt drikkevarer til måltiderne.
Herudover er der:
• Kaffe / te og kage fra kl. 16: 00-17: 00
• Snacks fra kl. 11:30-12:30 pm
• Alkoholfrie og lokale alkoholiske drikkevarer fra kl. 11:00-23:00