Hotellet er beliggende nær fiskerlandsbyen Akumal, der er et af de bedste områder i Riviera Maya, og ligger mellem Playa del Carmen og Tulum. Det ligger direkte på den hvide sandstrand i Kantenah. Der er omkring 90 minutter til lufthavnen.
Hotellet råder over 252 værelser, en døgnåben reception, 8 ferskvandspools, 1 havvandspool, 9 à la carte-restauranter, 5 buffetrestauranter, 25 barer, spillerum, læsestue, 2 teatere, spa- og wellnesscenter og diverse indkøbsmuligheder. Herudover er der solsenge, parasoller og håndklæder til fri afbenyttelse og gratis WiFi på hele resortet.
Alle værelser har enten én stor dobbeltseng (180 x 200) eller to små dobbeltsenge (140 x 200), udsigt til haven, aircondition, minibar, tv med international filmkanal, telefon, sikkerhedsboks, kaffe/te-udstyr, strygejern og -bræt, møbleret terrasse eller balkon samt badeværelse med hårtørrer.
Herudover har nogle værelser flere af følgende faciliteter: badekåber og tøfler, hydromassage-badekar, ekstra stor terrasse eller balkon, jacuzzi på terrassen, privat indgang udefra, stort badeværelse med separat bad og hydromassage-badekar, stort stueområde med ekstra sofaseng, udendørs bruser.
Hotellet tilbyder en lang række aktivitetsmuligheder, heriblandt et fitnesscenter, aerobics, vandgymnastik, vandpolo, minigolf, bueskydning, dart, billard, tennis, badminton, basketball, fodbold, beachvolley, petanque, skydebane, scuba-diving, snorkling, katamaran, kajak, windwurfing, dybhavsfiskeri og sejlads. Af underholdning tilbyder de salsa- og merengue-dansekurser, spanskkursus, quizzer, PlayStation, frisbee og karaoke.
Spa- og wellnesscenteret inkluderer en jacuzzi, pool, sauna, hydromassage, vandfald, kolde bade, afslapningsområde, massage, krops- og ansigtsbehandlinger, voksbehandling samt manicure og pedicure.
Hotellet tilbyder all Inclusive. Alle måltider serveres som buffet. Aftensmad à la carte kan vælges (formel påklædning kræves). Snackbar 24 timer i døgnet. Internationale ikke-alkoholiske og alkoholiske drikkevarer til kl. 02:00 samt minibar.
Amex, MasterCard og VISA accepteres som betaling.