Jungle Aqua Park, Hurghada, Egypten

Hotellets beliggenhed 

Hotellet er belejligt placeret kun 25 minutter fra Hurghada på vejen mod Safaga langs kysten ved Det Røde Hav. Gæsterne har også mulighed for at nå Dana Strand til fods på cirka 15 minutter eller med gratis offentlig transport på kun 5 minutter. Ved stranden ligger søster hotellet ‘Dana Beach’, hvor all inclusive også indgår. Også her er der gratis liggestole.

Derudover er der forskellige indkøbsmuligheder og nattelivssteder inden for cirka 15 minutters gang fra hotellet. Både New Marina (Den Ny Lystbådehavn) og Hurghadas internationale lufthavn kan nås på cirka 20 minutters kørsel.

Hotellets faciliteter 

Dette ferieområde råder over 866 værelser i moderne indrettede bungalows. Ankomsthallen rummer reception, bank, internetadgang (mod betaling), apotek, lægeservice (mod betaling). Der er en lobbybar og 6 specialrestauranter (middelhavs, orientalsk, asiatisk, mexicansk samt engelsk og tysk). Hotellet har 8 forskellige barer, et diskotek og et amfiteater. Hotellet er kendt for sine 21 swimmingpools og 35 gigantiske vandrutsjebaner. I øvrigt er det også Hurghadas største vandland. Hotellets gæster kan gratis låne strandstole, liggeunderlag, parasoller og badehåndklæder.

Hotellets værelser

Gæsterne kan nyde et behageligt indeklima på værelserne takket være klimaanlæg og ventilator. Nogle af værelserne har en altan eller terrasse som en del af standardudstyret. Der er også mulighed for at reservere separate soveværelser, og børnesenge kan leveres efter ønske. Værelserne er udstyret med en sikkerhedsboks, minibar og et skrivebord. Der er desuden et minikøleskab og faciliteter til at lave te/kaffe. Telefon, satellit-tv og WiFi bidrager til en uovertruffen feriekomfort. På badeværelset, der har brusebad og bidet, findes også en hårtørrer og badekåber til gæsternes rådighed. Som en ekstra luksus tilbydes kosmetikprodukter på badeværelserne. Værelser egnet til gæster i kørestol kan også reserveres.

For børn

Der er en miniklub (4-12 år) med aktiviteter, børnediskotek og specielle børnemenuer. Hotellet har ydermere 14 specielle vandrutsjebaner for børn.

Aktiviteter

Hotellet byder på en masse sportsaktiviteter som: Vandgymnastik, aerobics, tennis, bordtennis, beachvolley, minifodbold, billard, hesteridning og minigolf. Derudover findes der også underholdning som hovedsageligt består af lokal underholdning, men også natklubber, minidisco for de små og børneklub for børn i alderen 4-12 år.

Ydermere kan man mod betaling komme i fitnesscenter, spa, sauna og jacuzzi. Parken har også en frisør, hvis man synes man trænger til en klipning.

Forplejning

All inclusive. Selvom der er mange forskellige restauranter, så indgår all inclusive i dem alle. En af disse buffeter retter sig til de yngste.

Rejse til Jungle Aqua Park, Egypten

Hvis valget er faldet på Jungle Aqua Park, har vi her samlet nogle tilbud fra de fleste tyske rejsebureau med afgang fra Hamborg lufthavn. Find din rejse ovenover.

Se video om hotellet

I videoen nedenfor kan du  blandt andet se hotellets vandforlystelser.