Hotellet er beliggende ved strandpromenaden og lige ned til El Jablillo strandens kystlinje i Costa Teguise. Indkøbs- og underholdningsmuligheder samt restauranter og barer er at finde lige i nærheden af hotellet, ligesom der også er busforbindelser tæt på. Der er 10 minutter til stranden Playa de las Cucharas, mens der er 2 km til golfbanen Costa Teguise Golf. 10 km fra hotellet finder man hovedstaden Arrecife, og blot 14 km fra hotellet ligger lufthavnen.
Hotellet råder over 314 værelser fordelt på 6 etager. Der er døgnåben reception, elevatorer til de øvrige etager samt kiosk, forretninger, frisør, diskotek, spillehal, tv-stue og en cafe, barer og en restaurant. For et mindre beløb kan man få adgang til trådløst internet på hele hotellet. Der er også mulighed for at leje en bil.
Herudover byder hotellet også på 3 swimmingpools, hvoraf den ene er opvarmet, og en anden er forbeholdt børn. Der er desuden solterrasse og poolbar. Liggestole og parasoller er til rådighed til fri afbenyttelse.
Alle værelser inkluderer sikkerhedsboks, telefon, tv, aircondition, minikøleskab samt føntørrer. Flere af værelserne har balkon eller terrasse, med enten havudsigt eller udsigt til poolen. Nogle værelser har separat soveværelse og stue. Mod betaling kan man få adgang til trådløst internet.
Der er rig mulighed for at nyde en aktiv ferie med blandt andet basketball, tennis, volleyball, fodbold, håndbold, minigolf, vandaerobic, bordtennis, squash, billard, dart, petanque og meget andet.
Har man lyst til at skyde med bue og pil, dykke eller skyde med riffel, er dette også muligt. Endvidere ligger der også en golfbane omkring 2 km fra hotellet.
Til de fitness-interesserede har hotellet sit eget fitness-studie, som man kan besøge. Der er også sauna, dampbad, massage og jacuzzi, som man kan besøge mod betaling. Om aftenen byder hotellet på underholdning i form af levende musik og shows.
Det er muligt at bestille halvpension og all inclusive. Måltiderne serveres som buffeter, mens aftensmaden også kan vælges à la carte.
Morgenmaden serveres fra kl. 7.30 til 10.30 og består af amerikansk morgenmad. Frokost serveres fra kl. 13.00 til 15.00 og aftensmad fra kl. 18.30 til 21.30. Tre gange om ugen afholdes der temaaften, som fx kan være spansk, italiensk, mexicansk eller BBQ.
Snacks serveres fra kl. 10.30 til 18.30 og her kan man blandt andet få yoghurt, sandwiches, salater samt kaffe/te og kiks. Alkoholiske og alkoholfrie drikkevarer serveres fra kl. 10.30 til 24.00.
American Express, Visa, MasterCard og Diners Club accepteres som betaling.