Club Cala Romani på Mallorca ligger i byen Calas de Mallorca. Hotellet er placeret lige ud til kysten, hvilket gør hotellet essentialt for strandelskerne. Ved hotellet er der 3 bugte, som hedder Cala Antena, Cala Domingos Gran and Cala Domingos Petit. På strandene er der et hav af aktivititer, som foregår på land og til vands. Det er næsten kun fantasien, som sætter grænserne. Hvis man en dag trænger til at opleve en anden strand, så er Cala Millor et bud, da stranden og dens omgivelser er fantastiske, og så er den kun 24 km derfra. Ellers kan man spørge receptionen hvilke anbefalingsværdige strande, der ellers er i området.
Hotellet er placeret centralt i Calas de Mallorca, hvor man er tæt på byens butikker, barer og autentiske restauranter.
Hvis man trænger til at opleve noget andet end hotellet og dens beliggenhed, så er Cala Varques et must. Det er en naturfredet strand med krystalblåt vand, hvor man kan slappe af og glemme hverdagens stress og jag. Cala Varques ligger 9,4 km væk fra Club Cala Romani.
Hvis man trænger til at bevæge sig lidt mere, så er den velkendte golfbane Vall d'Or placeret ca. 10 km fra hotellet.
Mallorca er kendt for deres mange drypstenshuler. Der er over 300 i forskellige størrelser. De 3 største er åben for besøgende. Coves del Drach, Cuevas del Hams og Cuevas de Arta er de største og mest besøgte på Mallorca. Coves del Drach ligger 13,6 km fra Club Cala Romani. Coves del Drach er kendt som dragegrotterne og som indehaver af europas største underjordiske sø.
Hvis familien trænger til at opleve noget anderledes, så er der en Safari Zoo kun 20 km fra Club Cala Romani, hvor man kan få lov at stå ansigt til ansigt med zooens dyr.
Den nærmest lufthavn til Club Cala Romani er Palma de Mallorca (PMI), som er 47,5 km væk. Hotellet kan være belejligt med at planlægge transport til og fra lufthavnen.
Dette 3-stjernede hotel blev bygget i 1998, hvorefter restuaranten og andre områder af hotellet blev renoveret i 2014. Hotellet består af 504 værelser og lejligheder fordelt på i 3 bygninger med 4 etager i hver.
Club Cala Romani har en døgnåben reception, som står klar til at hjælpe og rådgive hotellets gæster på bedst vis. Receptionen kan hjælpe med bookning af biler, cykler, udflugter, planlægning af picnic kurve og turer samt meget andet.
I receptionsområdet er der Wi-Fi, som man kan få adgang til mod betaling.
Hotellet er kørestolevenligt. Der findes elevatorer på hele hotellet.
Club Cala Romani har 3 lækre pools, som hele familien kan boltre sig i. Dog er den ene pool en børnepool. Hotellet tilbyder gæsterne lækre omgivelse med grønne parker, terrasser, kaffebarer, 2 lounges, tennisbaner, volleyball, legepladser og 2 restauranter.
Club Cala Romani er et all-inclusive hotel, hvilket kan nydes i hotellets hovedrestaurant.
Alle måltider - både morgenmad, frokost og aftensmad bliver serveret ala buffetform.
Hvis man fristes af andet end buffeten, har hotellet også en italiensk restaurant, som man kan benytte sig af.
Udover hovedmåltiderne, giver Club Cala Romani gæsterne mulighed for snacks imellem:
Hvis hotellets gæster trænger til en kold forfriskelse eller en lækker kop kaffe, så er poolbaren åben fra 10.00 - 00.00 og lounge og kaffebaren er åben fra 8.00 til 00.00.
Club Cala Romani har både værelser og lejligheder til hotellets gæster, så der vil være plads til hele familien.
Lejlighederne består af en veldekoreret stue med to sovesofaer og et køleskab samt et soveværelse, TV, privat badeværelse med bad enten som badekar eller bruser, telefon, luftventilator og terrasse.
Dog tilbyder hotellet ikke pool-og strandhåndklæder.
Værelserne består af 2 enkeltsenge, tv, privat badeværelse med bad enten som badekar eller bruser, telefon, aircondition og terrasse. Dog tilbyder hotellet ikke pool-og strandhåndklæder.
Safetybokse kan lejes i receptionen.
Hotellet tilbyder forskellige aktiviteter såsom tennis, squash, aerobic, fodbold, vandpolo, riffelskydning, bordtennis, volleyball, bueskydning og boccia.
Udover disse aktiviteter, så har Club Cala Romani en underholdningsklub, som arrangerer aktiviteter for børn. Cala og Romi er to egern, som bor på Club Cala Romani. De elsker at lege med børnene. Sammen med hotellets yngre gæster leger Cala og Romi med glæde med børnene på legepladsen, til børnedisko i hotellets diskotek, svømmetur i børnepoolen eller hvad de ellers kan finde på.
Underholdningsklubben på Club Cala Romani arrangerer også aftenunderholdning for hele familie, hvor der for eksempel kan være mavedans eller andre lokale shows.
Hvis hotellets gæster ønsker at opleve mere af Calas de Mallorca, kan de springe på et lille lokalt tog, som henter og bringer folk ved deres hoteller samt de får en seightseeingtur rundt i byen.
Toget stopper ved:
Mad og drikke
All-inclusive.
MasterCard og Visakort accepteres.