Historien bag SkovRejser.dk

SkovRejser.dk blev etableret i 2011 af Henrik Skov, en ung iværksætter med energi og mod på livet. SkovRejser.dk udviklede sig hastigt og sendte mange danskere på charterrejser. Henrik ville dog gerne have hjemmesiden til at være helt dansk og brugervenlig og havde brug for yderligere kapital. Derudover var det også ensomt at sidde med det hele selv. Han kunne så vælge at "spare op" i et par år og selv lave investeringen eller få en investor samt partner med. Han valgte det sidstnævnte.

Efter en stor avisartikel i Fyens Stiftstidende i 2013 blev Henrik kontaktet af en del investorer - heriblandt Carsten. Henrik sagde først "nej tak" til Carsten, da han allerede var i dialog med en anden investor/partner. Carsten gav dog ikke så nemt op og tilbød Henrik en frokost. Det var egentlig meningen, at de kun skulle holde mødet i en times tid, men mødet endte med at vare i seks timer. Sammen med et team af programmører blev en helt ny og brugervenlig hjemmeside lanceret i 2014. De var meget stolte af resultatet. 

Siden har de arbejdet hård på at optimere på siden og på at skabe Danmarks bedste kundesupport. I december 2018 blev Carsten købt ud af firmaet.

I 2019 lancerede vi nye store opdateringer på siden og arbejde fra vores egen domicil i Odense N på 135 kvardratmeter.  SkovRejser.dk er vokset sig til Danmarks største rejseportal for charterrejser fra Hamborg Lufthavn med tyske rejseburaeuer. 

2020 har været et dårligt år for hele rejsebranchen (Corona). Vi har heldigvis haft en god bank i ryggen på os. 

2021 blev brugt på at få et nyt team. Vi har været heldige og har fået nogle fantastiske mennesker med ind over. Så kursen er sat i til 2022, hvor vi også tilkobler tre nye afrejselufthavne; Bremen, Hannover og Billund. 

I 2023 lancherer vi et helt nyt design, som gør det meget mere brugervenligt at booke. 

Målet inden 2024, er: 

- at man kan booke grupperejser direkte på siden. 

- at gøre det mere bæredygtigt at rejse. 

- at man kan anmelde rejsebureauerne efter endt rejse, sådan at andre kan se anmeldelserne inden de køber.