Mallorca 

Rejser til Mallorca fra Hamborg Lufthavn

Mallorca er en ø i Spanien og den største af de Baleariske Øer. Øen ligger i det vestlige Middelhav ved siden af de tre naboøer Menorca, Formentera og Ibiza. Mallorca har ca. 870.000 indbyggere, og hovedstaden er Palma de Mallorca, som blot kaldes Palma.

Mallorca er øen med bjerge, frodige, grønne olivenlunde og frugtplantager samt et subtropisk klima, som sikrer dejlige solskinsdage og gode temperaturer minimum 220 dage om året. Øen har et fladt landskab i syd og midt i landet. På nordsiden er terrænet bjerget og mere gold og tørt end grønt og frodigt.  Kultur, natur og seværdigheder kombineret med øens charme og mangfoldige muligheder for oplevelser og aktiviteter gør øen til et perfekt rejsemål.

Charterrejser_til_Mallorca_.jpg

Søg efter rejser til Mallorca

Søg blandt hele tyskland udbud af rejser til Mallorca fra Hamborg med de tyske rejsebureauer, her.





Seværdigheder på Mallorca

På Mallorca er der et omfattende spektrum af seværdigheder grundet øens mangfoldighed. Øen kaldes både for Solskinsøen, Kærlighedens Ø og af nogle et lille kontinent, fordi der er så meget at opleve på øen, og der er noget at se for enhver smag og interesse.

Når I er på Mallorca, må I tage til hovedbyen Palma og gøre en visit i Parc de la Mar. Her er der et ideelt åndehul omfavnet i en grøn oase midt i storbyen med udsigt til Palmas smukke katedral La Seu. Parc de la Mar er, udover at være et frirum for turister og byens indbyggere, en blomstrende botanisk have, hvor det er oplagt at nyde en picnic og lade børnene lege, eller slentre en tur hånd i hånd gennem parken og nyde en frokost på en af de spændende caféer ved parken.

Lej en bil i nogle dage, og kør en tur til Serra de Tramuntana bjergene, som er et overvældende syn i al sin pragt. Her kommer I langt væk fra aktiviteten blandt turisterne i byerne, her er der fred og ro til at opleve den overdådige, frodige natur og bestige et bjerg eller to.

Alle steder på Mallorca er der spor fra en svunden tid fyldt med historier, der venter på at blive fortalt. Her herskede betydningsfulde mænd i romertiden, og I kan se de velbevarede romerske ruiner af den gamle bymur i Alcudia, som er på UNESCO’s liste over bevaringsværdige steder. Arta borgen er et andet besøg værd. Bygningen er opført i byzantisk stil og har et interessant arkitektonisk udtryk. Se også udgravningerne af det gamle teater og beboelsesområderne i ruinbyen Pollentia, som er en 2000 år gammel, romersk, betydningsfuld by. I Palma kan I se det antikke arabiske dampbad, hvor luften er fyldt med energi fra aktiviteten, der var omkring badet i gamle dage. Få også et blik af den gotiske katedral og San Fransisco kirken, når I er i Palma.

 

Aktiviteter på Mallorca

Når I har fået nok af vandpjaskeri og solbadning på de skønne strande, kan I tage på en moderne skattejagt for hele familien. Skattejagten foregår med geocaching, hvor I på en sjov og anderledes måde kan opleve nogle af øens seværdigheder.

Der er også et godt udvalg af grønne nationalparker, hvor I kan strække benene og samle ny energi til ferien. La Reserva er Mallorcas naturpark, og her er mange gode vandreture og mulighed for at klatre samt hilse på parkens dyr.

Hop på cyklen og tag en cykeltur i bjergene, spring i vandet fra en båd og udforsk de mange gode dykkersteder. I kan også bruge en halv dag i Marineland, hvor I kan se delfin- og søløveshow, papegøjer og meget mere. Kan I slet ikke få nok af vand, er et besøg i Mallorcas største vandland – Aqualand, også en anbefaling herfra.

Sammensæt en ferie lige efter jeres smag. Mulighederne er uendelige, og der er nok af aktiviteter til en hel uge og til endnu en ferie på Mallorca.

 

Strandene på Mallorca

Strandene på Mallorca er et kapitel for sig. Kilometerlange strande med hvidt sand og blåt vand findes over hele øen. Der er mere end 100 forskellige strande. Søger man den familievenlige brede, lavvandede sandstrand, en romantisk bugt for to, eller er man til vandsportsaktiviteter som windsurfing og kitesurfing, så findes det hele på øen. Vandet er roligt, og sandet er finkornet på det meste af Mallorca. De fem bedste strande er; Es Trenc, Platja Can Pere Antoni, Playa de Alcudia, Cala de Deia og Cala Torta.

 

Byerne på Mallorca

I de fleste byer på Mallorca er der gode shopping muligheder. Især Palma er hjemsted for moderne shopping centre og moderigtige butikker. Overalt er der gode, interessante markeder med fristelser af enhver slags. Desuden er Mallorca en festlig ø, og der er en livlig aktivitet i nattelivet med alsidige barer og diskoteker. Nyd tonerne af house, pop, rock eller jazz. Hele året rundt holdes der også utallige festivaler, hvor de religiøse karakterer hyldes, der danses og spises.

Fakta om rejser til Grækenland fra Hamborg Lufthavn
 

  • Tidsforskel: Der er ingen tidsforskel mellem Danmark og Mallorca.
  • Hovedstad: Palma. 
  • Sprog: Det officielle sprog er spansk. Den lokale befolkning taler med en catalansk dialekt, hvilket kan være svært at forstå selv for spansktalende. Dog er engelsk blevet et mere almindeligt sprog blandt befolkningen. 
  • Største religion: Romersk katolske. 
  • Valuta: Euro. 1€ svarer til 7,45 kr. En god ide er at medbringe internationale kreditkort. 
  • Pas og visum: Mallorca er visumfrit i 90 dage, dog skal passet være gyldigt under rejseperioden. Tjek udenrigsministeriets hjemmeside for yderligere information. 
  • Elektricitet: 220 V hvilket er det samme som i Danmark.
  • Drikkepenge: Det er god kutyme at give stuepigen ca. 5€ per person per uge, og piccoloen 1€ per baggage. På restauranter giver man nogle euro afhængig af regningens størrelse og tjenerens service. Drikker du blot en kop kaffe er drikkepenge ikke nødvendigt. 
  • Nødhjælp: Ring 112 ligemeget om du søger politiet, ambulance eller brandvæsnet. 
  • Sundhedsmæssige forholdsregler: Det anbefales at købe vand på flaske. Dog kan vandet fra hanen bruges til at børste tænder eller, hvis det koges, bruges i madlavningen. Almindelige vacciner anbefales - tjek Statens Serum Institut. 
  • Aldersgrænse for indtagning af alkohol: 18 år gammel. 

PALMA DE MALLORCA WEATHER

Se en video om rejser til Mallorca