All inclusive ferie i Grækenland

En ferie med All inclusive i Grækenland betyder, at alt er betalt hjemmefra, og at I kun skal tænke på at holde ferie. I skal blot sætte jer til bords på hotellets restaurant - nogle gange kan der endda være flere at vælge imellem. 

All inclusive charterrejser fra Hamborg Lufthavn er blevet mere og mere populære. Specielt børnefamilier rejser gerne med de tyske rejsebureauer til hoteller med all inclusive, da ferieformen er let og bekymringsfri. Alt bliver serveret for én, lige fra drikkelse i poolbaren til aftensmaden i restauranten.

I Grækenland tilbyder flere af de tyske rejsebureauer at booke hoteller med all inclusive – blandt andet på ferieøerne Kreta, Kos, Rhodos, Samos, Skiathos og Kalymnos.

All inclusive ferie i Grækenland.webp

Det græske køkken

I Grækenland møder I ofte simpel og meget veltilberedt mad. Fisk, friske krydderurter, grøntsager, lammekød, tzatziki, hjemmebagt brød, græsk salat, oliven, feta og svinekød i alle afskygninger er bare nogle af de ingredienser, som det græske køkken byder på.

Når I booker et hotel med all inclusive i Grækenland, vil I møde alt fra de lokale, græske retter til internationale serveringer.

All inclusive ferie i Grækenland det græske køkken .webp

Græske specialiteter

Mezé: Græsk tapas med småretter, der består af alt fra diverse dips og oliven til fiskeretter, kødretter, salater og oste.

Tzatziki: Græsk yoghurt med revet agurk og hvidløg, der bruges som dip

Keftedes: Frikadeller lavet på lammekød, også kaldet græske kødboller

Dolmades: Vinblade med fyld af oksekød og ris – hertil nogle gange sauce

Taramosalat: En dip af most kartoffel, fiskerogn, brød, løg og olivenolie

Græsk salat: En salat med rustikke stykker af tomat, agurk, løg, feta og oliven

Saganaki: Forskellige slags oste, der er tilberedt efter lokal opskrift – ofte grillet eller friturestegt gedeost

Moussaka: Den græske nationalret - græsk lasagne med fyld af aubergine, kartoffel, béchamelsauce og lammekød/svinekød. Retten vil ofte være serveret i lerskåle

Souvlaki: Grillspyd med svine-, lamme- eller kyllingekød

Stifado: En krydret gryderet med oksekød og løg

Kalamari: Blæksprutte

Boureki: En tærte bagt med kartofler, squash og flødeost

Gyros: Skiver af kød, der har været stegt på spyd. Kan være svin, kalv eller lam (kebab)

Loukanika: Krydret landpølse med citron

Baklava: Filodejskager med mandler og honning

All inclusive ferie i Grækenland græske specialiteter-2.webp