CO2-neutraliser din rejse 


Var du klar over, at den gennemsnitlige dansker udleder op til 7,2 tons CO2 om året? 

Måske er du ikke klar over det, men du udleder faktisk både CO2 når du kører bil,  laver mad, ser fjernsyn, lytter til radio, laver kaffe eller te, samt snakker i telefon? Vi har derfor hos Skov Rejser indgået et samarbejde med en virksomhed der hedder Vitapus, hvis kerneværdier er bæredygtighed, gennemsigtighed og troværdighed.

Vitapus er en værdibaseret virksomhed, som vil skabe bæredygtighed i verden, og er stiftet med ønsket om at skabe en grønnere verden.

Af samme grund investerer Vitapus i projekter, som munder ud  i  en formindskelse af drivhusgasser i atmosfæren, og samtidig er både langvarige og målbare. 

Hos Skov Rejser er vi meget interesseret i, at tage del i denne målsætning, og vi har derfor indgået et samarbejde med Vitapus, som betyder at i nu kan CO2-neutralisere jeres rejse. Vi har arbejdet længe på at kunne tilbyde jer denne mulighed, og er meget tilfredse med nu at kunne annoncere det. Vi håber derfor også, at det er noget i vil vægte højt.

Helt praktisk betyder det, at I har mulighed for at tilvælge CO2-neutralisering, når I får bekræftelsesmailen fra os efter bestilling af jeres rejse. I vil her have mulighed for, at klikke på et link, som vil føre jer ind på Vitapus’ hjemmeside, hvor I kan se præcis hvor meget det vil koste at CO2-neutralisere jeres rejse, og herfra kan I nemt og sikkert vælge at CO2-neutralisere, og betale med det samme.

I kan herunder se et konkret eksempel, hvor en rejse for 6 personer, som skal flyve i 5,25 timer, kan CO2-neutralisere rejsen for 366,31 kr.

Hvis i endnu ikke føler jer helt sikre på, hvad Vitapus helt konkret laver, så vil vi prøve at forklare jer det herunder.

Vitapus investerer blandt andet i oprejsning af vindmølleparker, som er med til at begrænse mængden af drivhusgasser, der udledes i atmosfæren, når der produceres energi. Det kan herudover også være bevaring af skovområder, som er med til at nedsætte mængden af drivhusgasser  i atmosfæren. Ydermere investerer de også i projekter, som står for levering af klimavenlige komfurer i for eksempel Kenya. Investeringerne i disse projekter bidrager til en reducering i CO2-udledningen og nedsætter mængden af drivhusgasser i atmosfæren. 

Hvis CO2-neutralisering har fanget din interesse, og du ønsker at gøre lidt ekstra for miljøet, har vi fundet 5 gode råd, du kan bruge i hverdagen, for at blive mere miljøvenlig.

 

1. Sig nej tak til reklamer

Når du siger ja til at modtage reklamer, medfører det en CO2-udledning på op til 40 kilo om året. Hvert år modtager man nemlig omkring 60 kilo papir, blot i ens postkasse.  Hvis du vil gøre noget godt for miljøet, men ikke kan undvære reklamerne, kan du læse dem online i stedet.  

2. Tag cyklen når det er muligt

Transport er en af de rigtig store syndere, når det kommer til CO2-udledning. Den står nemlig for en hel tredjedel af den samlede udledning. En gennemsnitlig bil udleder faktisk op til 4700 kilo CO2 om året. Du kan altså gøre en kæmpe forskel ved, at tage cyklen når det er muligt. 

3. Efterisoler dit hus

 En efterisolering kan være godt for både miljøet og elregningen. Faktisk kan du spare op mod 50% på din elregning, hvis du bor i et ældre hus.  Et hus på ca. 120 m2, som går fra slet ikke at være isoleret, til at blive fuldt isoleret, kan reducere CO2-udledningen med op til 4900 kilo om året.  

4. Spis lokalt og økologisk

Det er ingen hemmelighed, at den lange transport af fødevarer er endnu en stor synder, når det kommer til miljøet. Derfor kan det gøre en stor forskel, at spise fødevarer der er produceret lokalt. En anden ting, som de fleste nok allerede er klar over er, at de økologiske fødevarer er et rigtig godt alternativ, hvis man vil reducere CO2-udledningen. 

5. Sorter det genanvendelige affald

Hvis alle danskere valgte at sortere deres husholdningsaffald, ville miljøet blive skånet for en CO2-udledning på op til 589.000 tons om året. Det kan altså godt betale sig, at sortere frem for at sende til forbrænding,.