Din charterrejse via Hamborg Lufthavn, Fuhlsbüttel

 
Skov Rejser flyver ud af Hamborg Lufthavn som ligger i Fuhlsbüttel.  Dette har vi gjort i 5 år og altid med stor glæde for vores mange specielt fynske og jyske charterkunder. 
 
Hamborg Lufthavn er i konstant udvikling. "Hamburg Flughafen" er blevet kåret som den fjerdebedste lufthavn jævnfør Edreams: http://www.edreams.de/bester-flughafen/.  Mere end 250.000 danskere rejser ud af Hamborg Lufthavn hvert år og det er stærkt stigende. Det er en stigning på 13.5 % i forhold til 2013. Hele 62 % af alle adspurgte i region Syddanmark og hele 55 % i resten af Jylland siger de er villige til at rejse ud af Hamborg Lufthavn hvis der er noget at spare – og det er der ! 
Danskerne har virkelig fået øjene op for denne mulighed som også giver store økonomiske fordele for den enkelte familie. Tallene er i.h.t FDM og fra marts 2015.
 
Hamborg Lufthavn er ikke den største, ikke lufthavnen med de fleste forretninger eller shopping muligheder. Men Hamborg lufthavn fungerer bare helt fantastisk. Den er ikke større end at vore chartergæster føler sig hjemme. Her kan charter ferien starte.
 
Se her shoppingmuligheder i Hamborg Lufthavn
 
Det kan være rart og hyggeligt at starte sin ferie med lidt at spise. Så er charter ferien rigtig i gang. Der er rige muligheder. Hamborg lufthavn byder på såvel cafeer som restauranter. Se her et udsnit af muligheder på vores side om Hamburg Lufthavn
 
Vi rejser selvfølgelig selv ud af Hamborg og det er en fornøjelse at rejse herfra. Både vi og vore kunder føler der er en god tysk hjælpsomhed i lufthavnen. De fleste taler selvfølgelig både tysk og engelsk så der er ikke de store kommunikationsproblemer. 
 
Lige når I kommer op ad den rullende trappe til 1. Salen findes store skærme hvor du finder alle oplysninger. Find dit fly og det desk nummer I skal checke ind ved. Når I har checket ind skal I hen til pas og bagegekontrol. Det er kun et sted. I kan ikke tage fejl. Også her er der tysk grundighed og effektivitet. Det går stærkt, men ikke stærkere end at sikkerheden er i højsædet.
 
Det er ganske let at komme til og fra lufthavnen i bil. Før I kommer til Hamborg er der et meget stort IKEA skilt på højre sider og her drejer I af. Ned i lyskrydset og så til venstre. Efter små 5 til 10 minutter ankommer I til lufthavnen. 
 
Parkerignsforholdene er unikke. Lige før lufthavnen kommer der parkerignspladser. Derer bygget en helt ny runddel på højre side og lige overfor er der både store udendørs og indendørs parkeringspladser. Dette lige overfor Terminal 1 og 2. 
 
Priserner her ligger fra omkring € 90 om ugen alt efter sæson. Vil I spare penge findes der mange fine P-Huse tæt ved lufthavnen. Vi synes selv godt om Easy Parksom kun er ganske få minutter fra Hamborg Lufthavn. De er rigtig flinke til at hjælpe og vise vej. Der kører shuttle bus herfra til lufthavnen og tilbage igen. Det er meget let. Dette hus koster omkring € 55 om ugen – igen efter sæson. 
 
Via dette link kan du booke din parkeringsplads, Hamborg Lufthavn. Vi har også et link på den booking information vi sendte til jer lige efter I bookede jeres charterrejse igennem Skov Rejser.
 
Overblik over Hamborg Lufthavn i Fuhlsbüttel og parkeringsmuligheder:
 

plan_parkplatz.png

 Der er også udemærkede parkeringspladser længere væk. Nogle endda uden for byen hvor der stadig er shuttlebus. Lidt billigere, men ikke meget, og vi anbefaler, at I er så tæt på lufthavnen som muligt. Det er det letteste men også det rareste. Mindre stress. 
 
I kan også ankomme med tog. Kommer I med tog skal I via Hamborg Hovedbanegård (Hamburg Haupstation). Herefter kører toget direkte til Hamborg Lufthavn.  Vi har skrevet mere omkring "Ankomst med tog". 
 
Der kører også busser fra Danmark til Hamborg Lufthavn. Det er dog blevet lidt mere besværligt da der var for få kunder så de kører via mindre byer for opsamling. 
 
Du kan også booke en taxa, der kan køre dig fra din privatadresse til "Hamburg Airport" - se mere om "Ankomst med Taxa".

Håber du har fundet vores indlæg om Hamborg Lufthavn interessant. Vi er i hvert fald stolte over at være specialister inden lufthavnen.